0

Schweiziske chokoladepionerer i det 19. århundrede

Ikke overraskende, eftersom chokolade har været mere end blot en sød fristelse i over 200 år. Udvalgte ingredienser er blandet sammen i schweizisk chokolade. Bag det smukke ydre er faktorerne i den schweiziske succeshistorie imidlertid iværksætterånd, kvalitetsbevidsthed og hårdt arbejde – samt en uhæmmet sans for nydelse.
Men chokolade stammer jo slet ikke fra Europas hjerte. Og slet ikke kakaobønnen. Det var aztekerne. De drak varm chokolade allerede i det 14. århundrede. Det siges, at den var bitter og endda lidt krydret. Det var i hvert fald Hernán Cortés opfattelse. Ikke desto mindre bragte han kakao med sig hjem over Atlanten. Året var omkring 1520.
Snart efter blev chokoladen opdaget af det spanske kongehus. Honning, sukker, vanilje og kanel gjorde drikken sødere og mildere. Men almindelige mennesker kendte ikke engang navnet. 

Så kom chokoladen til de andre europæiske kongehuse. Og det var kærlighed, der var skyld i det. Da prinsesse Anna af Spanien giftede sig med den franske kong Ludvig XIII, nåede chokoladen til Frankrig. Stor begejstring i Versailles! Og på kort tid var den udbredt til alle de andre kongehuse i Europa. Alle mennesker med respekt for sig selv drak chokolade. Og det fik chokoladepionererne på scenen. Der måtte være mere at hente i denne ærværdige forbrugsvare. En dessert måske? Chokolade fandtes endnu ikke i fast form. De eksperimenterede, ristede, kværnede, blandede – smagspionererne i Italien, Belgien, Tyskland, Holland – og især i Schweiz.

Pionerernes tidsalder

Det 19. århundrede blev pionerernes tidsalder. Der blev bygget fabrikker, dampmaskinen var opfundet, jernbanen, telefonen – og chokoladen, blød og smeltende i munden, som vi kender den i dag. Opfinderen: Rodolphe Lindt.

Schweiz, chokoladens land? Faktisk fremstiller Schweiz chokolade til hele verden. Og til dem selv. De spiser nemlig mere chokolade end nogen anden nation.

Lille, ufremkommeligt og fattigt, det var Schweiz i begyndelsen af det 19. århundrede. Ikke nogen særlig god baggrund for at eksperimentere med chokolade. Det betød, at der var brug for endnu større entusiasme, iderigdom og iværksætterånd. Og det var der masser af i Schweiz, så succeshistorien kunne begynde.

 

Fra 1819 og fremefter begyndte de navne at dukke op, som stadig er symboler på schweizisk kvalitet i dag: François-Louis Cailler, grundlægger af den første mekaniserede fabrik til chokoladeproduktion – her blev flødechokoladen opfundet, Philippe Suchard, en konfekturehandler, som fra 1826 også blev chokoladefabrikant; Rudolf Sprüngli-Ammann, grundlægger af den første fabrik til chokoladeproduktion i den tysktalende del af Schweiz i 1845, Aquilino Maestrani, en chokoladefabrikant i Ticino, som startede produktionsfaciliteter i Luzern i 1852, og – selvfølgelig! – Rodolphe Lindt.

Med sin chokoladefondant lagde Rodolphe Lindt i 1879 fundamentet til Lindt & Sprüngli AG's succes efter stiftelsen tyve år senere sammen med Rudolf Sprüngli. Nu blev schweizisk chokolade verdensberømt. Takket være den uovertrufne kvalitet – og takket være den stigende interesse for at rejse. Englænderne, tyskerne, russerne og amerikanerne besøgte Schweiz i hobetal. Pludselig blev bjerge 'très chic'.

Og søer ligeså. For ikke at tale om gæstfrihed. Og hvad tog de med sig hjem? Chokoladefondant, selvfølgelig! Chocolat Suisse var nu endbetydende med kvalitet. I det er den også i vore dage – især når den kommer fra LINDT. 

Der er sket meget siden da. Og så alligevel ikke. Rodolphe Lindts chokolade, Surfin3, fremstilles stadig efter opskriften fra 1879 og indpakkes i den originale emballage. For selvom vi fortsat er drevet af den opfindsomhed, der kendetegner pionerer, ved vi, at kendere i hele verden sætter pris på traditionel kvalitet.

Opskrifter