0

Kakao – gudernes føde

Kakao – gudernes føde

Det var den svenske naturforsker, Carl von Linné, der i 1753 gav kakaotræet sit smukke latinske navn, Theobroma. cacao

Men kakao, som fremstilles af kakaobønnen, frugten fra kakaotræet, blev brugt første gang langt tidligere. Olmekerne, den første højt udviklede kultur i Centralamerika, levede i det område, vi i vore dage kalder Mexico, for over 3.000 år siden. Det varme og fugtige klima var ideelt til dyrkning af det sarte kakaotræ. Mayaerne, der slog sig ned i området nogle få århundreder efter, at olmekerne forsvandt, brugte kakaobønner til at tilberede en bitter og meget krydret drik. Denne drik blev drukket og ofret i forbindelse med hellige ritualer, der blev udført

af deres præster, konger og adelsmænd.
Men mayaernes kultur sluttede også på mystisk vis og blev afløst af toltekerne ca. 900 år e.Kr., og derefter kom aztekerne. Disse to kulturer tog traditionerne omkring den hellige drik til sig og kaldte den "xocoatl" (xoco = bitter og atl = vand). For aztekerne var den bitre, krydrede drik en kilde til visdom og energi, et elskovsmiddel og en beroligende balsam. Kakaobønnen tjente også som en møntenhed på det tidspunkt og blev ofret til guderne.
 

Den første europæer, der kom i kontakt med kakao, var Christopher Columbus. I 1502, på sin fjerde rejse til den Nye Verden, smagte han chokolade for første gang, og han syntes, den var for bitter og krydret. Adskillige år senere, i 1528, bragte den spanske conquistator Hernando Cortés det brune guld og opskriften til den eksotiske drik med sig hjem til Spanien.

Den spanske adel tilsatte sukker og andre ingredienser til den unikke, energigivende drik, som de kaldte chokolade, og den blev snart anset som en fashionabel delikatesse, der blev nydt af det spanske hof i næsten et århundrede. 
I 1615, da den spanske prinsesse Anna giftede sig med den franske kong Ludvig XIII, smagte man drikken for første gang i Frankrig, og derfra spredte den sig til andre hoffer og finere samfundslag i Europa. Indtil begyndelsen af den industrielle revolution var indtagelse

af chokolade – stadig i form af en varm drik – et privilegium, der var forbeholdt samfundets rigeste.
Så kom den tid, hvor chokoladepionerer i Italien, Belgien, Tyskland, Holland og selvfølgelig Schweiz samt andre lande gjorde deres ambitiøse visioner og geniale ideer til virkelighed. Det var deres evner til at opfinde teknikker og opskrifter til at fremstille den populære drik i fast form, der med tiden gjorde fast chokolade tilgængelig for alle. 

Mange pionerer har bidraget med vigtig viden i chokoladens moderne historie, men den mest revolutionerende af alle opfindelser var sandsynligvis conching-processen, som den schweiziske chokolademager Rodolphe Lindt fandt i 1879. Takket være denne procedure, begyndte det tidlige så hårde, støvede og bitre stof at smelte i munden på chokoladeelskere overalt og blev til en af verdens mest sublime fornøjelser.