0

Praline den fine verden

Praliner – En liflig historie

Man mener, at pralinerne stammer fra det 17. århundrede. Ifølge overleveringen blev den første dessert med en kombination af mandler og flydende sukker skabt ved den franske solkonge, Ludvig den XIV's hof.

Mesteren bag denne delikatesse menes at være chefkokken hos den franske feltmarskal Comte du Plessis Praslin, og han besluttede at kalde sin opfindelse "Prasline" til ære for feltmarskalen. Herefter brugte feltmarskalen ikke kun delikatessen, der bar hans navn, til at fryde damerne ved hoffet, men også som isbryder under vanskelige diplomatiske forhandlinger.

Der skulle dog gå en del år, før chokoladepralinerne, som vi kender dem i dag, kom til verden. Det var først i 1879, da Rodolphe Lindt lancerede den raffinerede conching-metode til chokoladefremstilling, at det delikate overtræk på nutidens praliner kunne produceres.