0

Uddannelse til børn og træning til bønder

I dag er 14-årige Osman Mamutu meget gladere for at gå i skole, end han var før. Og den 29-årige kakaobonde Bonsu Osai var i stand til at firdoble sin kakaohøst sidste år.

Hvad har det med LINDT chokolade at gøre? En hel del, faktisk.

 

Skoledrengen Osman Mamutu plejede at være misundelig på børnene i hans område, der gik i privat skole. De havde adgang til computere og lærte at bruge moderne informations- og kommunikationsteknologier. Osman Mamutus forældre, der er kakaobønder, havde ikke råd til at sende deres søn i privatskole.

 

Adgang til computer

I dag er der ikke længere behov for særlige privilegier for at få adgang til en computer i Assin Fosu, den ghanesiske kommune Osman bor i. Takket være det såkaldte Village Ressource Centre i landsbyen, som er opført af Lindt & Sprüngli med assistance fra vores lokale partner Source Trust, har Osman og andre børn, der går i denne skole, også adgang til at bruge computere. Village Ressource Centre er træningscentre udstyret med computere og printere, og de er et resultat af Lindt & Sprünglis landbrugsprogram. Village Ressource Centre finansieres af en overpris, der betales for hvert ton kakao, LINDT chokolade køber i Ghana.

Centrene opføres ved skoler i landområder, som ikke hidtil har haft adgang til informationsteknologier. Klasseværelserne, der befinder sig i en container, er udstyret med computere, internetforbindelse, printere, borde og stole. I løbet af dagen bruges centrene af lærere og elever til undervisning, men de bruges også i fritiden. Skoleinspektøren på skolen i Assin Fosu, Joseph Albert Appiah, husker udmærket tiden, før centeret blev opført med hjælp fra vores lokale partner Source Trust. "Forældrene til de fleste af vores elever er kakaobønder. Der er stort set ingen af dem, der har deres egen computer, og derfor vidste skolebørnene heller ikke, hvordan man bruger en computer. I dag har alle vores elever adgang til computer, og de bliver undervist i Word, Excel og andre programmer. Appiah er overbevist om, at "kendskab til computer er en vigtig forudsætning for, at eleverne kan få et godt job senere hen.

Åbne døre for kakaobønder

Om aftenen og i weekenden er centrene åbne for kakaobønderne. Læringsmoduler på twi, det lokale sprog, er installeret på alle computere. De forskellige videoer giver undervisning i emner som korrekt behandling af kakaoplanterne, håndtering af sygdomme eller spørgsmålet om, hvorvidt illegalt børnearbejde kan undgås i plantagerne. Mange af kakaobønderne er analfabeter og har sædvanligvis ikke haft adgang til uddannelse. De audiovisuelle læringsmoduler lukker et vigtigt hul her. De underviser bønderne i noget, de forstår og kan iværksætte direkte i deres daglige arbejde. 

Bonsu Osai er en af de kakaobønder, der har

gjort brug af den tilbudte undervisning: "Jeg har allerede kunnet bruge en masse af det, jeg har lært i videoerne. Derfor kunne jeg forøge udbyttet af mine marker fra 5 til 20 sække kakao sidste år." En firdobling af høsten efter blot nogle få besøg i træningscenteret – det må da siges at være en succes! Der er mange historier som Bonsu Osais, og de bekræfter alle, at adgang til informationer og specialviden hjælper bønderne med at forbedre kvaliteten af deres kakao og forøge høstudbyttet. Indtil slutningen af 2013 havde bidragene pr. ton købt kakao i programmet finansieret over 20 Village Ressource Centre.