0

Fra 2015 vil vi kun bruge bæredygtig palmeolie til bæredygtig nydelse

LINDT chokolade fremstilles udelukkende med kakaosmør. Men palmeolie bruges også i LINDTs chokoladefyld. Til den proces vælger Lindt & Sprüngli bæredygtigt produceret palmeolie for at undgå den skadelige påvirkning, palmeolieproduktionen kan have på mennesker og miljøet.

Det eneste vegetabilske fedtstof, der anvendes til LINDTs chokoladefremstilling, er kakaosmør. Fyldet i LINDT chokolade indeholder forskellige vegetabilske fedtstoffer, blandt andet palmeolie. Palmeolien har enestående smelteevne, en neutral smag og en fast konsistens ved stuetemperatur, og det er årsagen til den udbredte anvendelse i vore dage. Den egner sig især til fremstilling af cremet fyld, som smelter i munden og er ren nydelse.

 

Ansvarlig produktion af palmeolie

Palmeolie bruges overalt i verden til så forskellige ting som chokoladefyld, sandwich-spread eller margarine, men såmænd også til shampoo og vaskepulver. Efterspørgslen efter palmeolie er derfor stigende, og der plantes flere og flere oliepalmer til fremstilling af palmeolie. En af årsagerne til, at oliepalmer er så attraktive, er, at de giver et udbytte, der er adskillige gange højere end andre olieplanter.

Oliepalmer er udbredte i tropiske lande og dyrkes ofte i monokulturer. Men fordi dyrkningen af oliepalmer

ofte har skadelige konsekvenser for mennesker og naturen, kritiseres den konventionelle produktion af palmeolie i stigende grad.

Udslettelse af regnskove, udledning af skadelige drivhusgasser og den kendsgerning, at flere og flere bønder med mindre landbrug og indfødte befolkningsgrupper fordrives fra deres jord for at give plads til store plantager, er især problematisk. For at begrænse ulemperne ved palmeolieproduktion har Lindt & Sprüngli i mange år støttet ansvarlig produktion af palmeolie.

WWF-initiativ

Palmeolie fra bæredygtig produktion er et attraktivt alternativ til palmeolie, der er produceret på konventionel måde. Palmeolieproduktionens skadelige indvirkning reduceres. Som aktivt medlem af Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO) har Lindt & Sprüngli derfor siden 2008 forpligtet sig til forbedrede randbetingelser i produktionen af palmeolie. RSPO blev etableret i 2004 på initiativ fra WWF. Man støtter helt specifikt projekter til bæredygtig produktion af palmeolie.

 

Fra 2015 vil der kun blive anvendt palmeolie fra bæredygtig og certificeret produktion til alt fyld i LINDT chokolade. I WWF's klassificering af palmeolie rangerer Lindt & Sprüngli derfor også i den bedste kategori. Anvendelsen af palmeolie fra bæredygtig produktion sikrer, at Lindt & Sprüngli lever op til forventningerne om udsøgt kvalitet og de højeste etiske standarder – og at kunderne uden betænkeligheder kan nyde alle former for LINDT chokolade både med og uden fyld.